Hjem

NYT ALBUM:

"Til Lejligheden"


Her kan du "save" musikken fra din yndlings-streamingtjeneste.


https://bfan.link/til-lejligheden


BREAKING!


Fredag, 24. oktober udgav vi

"Til lejligheden"


Albummet sælges ved vores koncerter og andre jobs og  findes også på diverse streamingtjenester

(se link her på siden).


KALENDER


4. december 2026

Privat arrangement


13. december 2026

Julebal

Århus Folkemusikhus



BOOK os:


Ivan Damgaard

ivan(a)cs.au.dk


Jesper Vinther Petersen: mail(a)jespervinther.dk


Michael Sommer:

55msommer(a)gmail.com


Benny Simmelsgaard:

simmelsgaard(a)me.com


Til lejligheden

 

Jydsk på Næsen: Til lejligheden

Gennem en stor del af vores liv har vi skrevet melodier, når der var noget at fejre – til hinanden, til familie og venner. Da vi også har kendt hinanden i talrige år, er der i mange tilfælde tale om fælles venner – eller ligefrem os selv. Nogen af disse lejlighedsmelodier har fundet vej til Jydsk på Næsens tidligere udgivelser. Men mange af dem er kun blevet spillet til lejligheden og derpå havnet i gemmerne, ofte helt ufortjent. Vi har været skufferne igennem for at finde de bedste af de glemte melodier og har arbejdet med dem i nogle år. Her er dem, vi gerne vil dele med jer denne gang.

 

Kjelds 60-års Schottish – Ivan Damgård 2014

Kjeld Nørgaard har været fast inventar i det Århusianske folkemusikmiljø lige så længe nogen kan huske, og har et ganske særligt talent for at arrangere gode fester. Derfor måtte der naturligvis en melodi til da han fyldte 60. Festen var ganske rigtig god, så det sammenbragte lejlighedsorkester måtte yde en indsats for at holde sig nogenlunde ædru indtil vi havde spillet melodien. Kjeld sagde heldigvis bagefter, at det lød godt.

 

Jubi Polka – Michael Sommer 2003

Til en konkurrence i anledning af Spillemandslauget Østjydernes 25-års jubilæum skrev Michael denne lidt seje (vestjydske) polka. Den vandt ikke konkurrencen, og så røg den jo ned i skuffen.

 

Slingrevals – Michael sommer 1998

Skrevet til Benny (længe før han blev medlem af Jydsk på Næsen), da han fejrede sin 29-års fødselsdag for anden gang.

 

Sølvbryllups Sekstur – Ivan Damgård 2012

Skrevet til Michael og Nettes sølvbryllup. Melodien blev først færdig i sidste øjeblik, så Ivan kunne ikke nå at øve den med nogen. Han måtte derfor kaste sig ud i at spille den solo, hvilket ikke var helt let med de rytmiske finurligheder han havde puttet i melodien. Lige den dag burde titlen måske have været ”Ris til egen røv”, men det havde været en smule upassende til lejligheden.

 

Bryllupshamborger – Michael Sommer 2011

Melodien er skrevet til Michaels (og Bennys) nære ven – og spillekammerat i Rasmus – Ove Andersen, da han skulle giftes med sin Gitte.

 

Kobbervalsen – Michael Sommer 2017

Benny og hans kone Karen fejrede kobberbryllup, og Michael skrev denne vals til dem. Titlen var ikke optaget … og så kom den til at hedde netop det.

 

Jespers fiddle-firtur – Ivan Damgård 2021

Jesper Henning Pedersen er en gammel ven, som har spillet med Ivan i det hedengange orkester Baldrian. I 2021 blev der arrangeret et surprise-party for Jesper da han fyldte 70, og Ivan skrev melodien til lejligheden - naturligvis på mandolin, som er Jespers hovedinstrument.

 

90-års dagen – Ivan Damgård 2016

Ivans mor Eli Damgård, fyldte 90 i 2016. Ivan skrev valsen og spillede den sammen med Michael til en herlig fest, som Eli – i vanlig stil - selv havde arrangeret og planlagt i alle detaljer.

 

Den sidste vinterdag – Michael Sommer 2024

Vores ven – og spillekammerat i Rasmus – Bent Melvej fyldte 70, og han skulle selvfølgelig have en melodi, en schottish. Bent har altid været særlig glad, når vinteren slutter, og da han har fødselsdag netop på denne dag, faldt titlen let for.

 

Den grimme Ælling – Ivan Damgård 2005

Denne mazurka blev til en lejlighedsmelodi da Michael navngav den i anledning af 200-års dagen for HC Andersens fødsel.

 

 

Nette 60 i mol – Michael Sommer 2019

Dette var den første polska, Michael skrev til sin kone Annettes 60-års fødselsdag. Der kan danses Rättviks-polska til den.

 

Nette 60 i dur – Michael Sommer 2019

Da Michaels kone Annette, fyldte 60, skrev Michael en polska, som var i mol. En nær ven mente, at en dur-melodi ville være festligere, og så skrev Michael også denne. Kendere vil kunne høre, at det er en Orsa-polska.

 

Mette – Ivan Damgård 2016

Denne scottish var Ivans bryllupsgave til Mette da de blev gift i 2016. Da Ivan havde spillet melodien til brylluppet, udtalte Jesper at den skulle vi spille engang. Det tog noget tid, men det lykkedes!

 

Jubilæumspolka – Michael Sommer 2009

Det fortaber sig vist lidt i tågerne, til hvilket jubilæum denne melodi er skrevet – måske Jydsk på Næsens eget 30-års? Men det er en hurtig polka á la finsk polka, måske endda en galop.

 

Forårssol – Jesper Vinther Petersen 2012

Jesper skrev denne vals til sin kone Anja, da hun for kort tid siden rundede 40 år :-)

 

Poul Erik – Michael Sommer 2014

Til Jydsk på Næsens tidligere og mangeårige bassist, Poul Erik Skakke, skrev Michael denne sønderhoning, da han fyldte 70. Man kan synge:  ”Poul Erik er en skikkelig mand, og han kan spille kontrabas”. Melodien er egentlig en opfølger til sønderhoningen Malt, som Michael skrev til Poul Eriks 50-års fødselsdag, og som findes på vores album ”Paa’en Igen!”.

 

10-års polka – Jesper Vinther Petersen

Denne polka er skrevet til Jespers søn Anton, i anledning af hans første runde fødselsdag.

 

Indspillet november 2024 og maj 2025

Optagelse, mix og mastering: Jesper Vinther Petersen vinthersound.dk

Grafik: Camilla Skjærbæk

Foto: Franseska Mortensen

Tak til alle tidligere medlemmer af Jydsk på Næsen for bidrag gennem årene.

 

 

 

Jydsk på Næsen

Dansk spillemandsmusik gennem 40 år


Jydsk på  Næsen kunne i 2019 fejre 40 års jubilæum. Dermed er vi, så vidt vi ved, den ældste aktive spillemandsgruppe i Danmark.

Om musikken


Jydsk på  Næsen spiller inciterende dansk spillemandsmusik, fyldt med spændende harmoniseringer og rytmiske effekter.


Jydsk på Næsen betragter sig selv først og fremmest som en gruppe, der leverer et godt gedigent spillemandsbal. En stor del af repertoiret er numre komponeret af gruppens medlemmer. Musikken er desuden meget lyttevenlig og egnet til en god koncert.


Michael Sommer og Ivan Damgård, der er medlemmer afJydsk på Næsen er komponister til Spillemandsmessen, en nyskabelse af en gudstjeneste, alene med dansk spillemandsmusik. Jydsk på Næsen leverer musikken til messen. Læs mere her.


Jydsk på Næsen leverer sammen med Betty Gregers Arendt et koncertprogram med danske vintersange, arrangeret i danske spillemandsrytmer. Læs mere om Vintermusik her.

Jydsk på Næsen på SoundCloud


JPN har i foråret 2015 indspillet flere nye numre. 4 af numrene kan nu høres på SoundCloud. Benyt linkene:


Poul Erik er en skikkelig mand, sønderhoning af Michael, skrevet til en rund fødselsdag


Forårssol, vals af Jesper, skrevet til Anja.


Schottish minus en, skrevet til Vibe af Michael og Ivan i fællesskab


Det skarpe hjørne, skrevet af Ivan til Michaels 50 års fødselsdag